Proteinberigelse og sondemad

Der kan blive behov for at berige maden med ekstra protein, hvis appetitten er lille og proteinbehovet samtidig er stort. Det er aktuelt for mange ældre mennesker.

Nogle har endda behov for at få næring gennem en sonde, hvis de af forskellige årsager ikke kan indtage den næring, de har brug for, gennem munden.

Tilskud

Ved egen læge eller kommunens kliniske diætister kan borgeren få udskrevet en grøn recept på ernæringsdrikke eller sonderemedier (stativ, pumpeleje etc.). Med den grønne recept får borgeren 60 % i tilskud på ernæringspræparater.

Hop til info:

Proteinberigelse

Protein er som nævnt byggesten for kroppen. Proteiner kan desværre ikke lagres i kroppen som for eksempel fedt. Så selvom man får rigeligt af proteiner ved et måltid, så er det ikke ernæringsmæssigt tilstrækkeligt til en hel dag eller til sårbare sygdomsperioder.

Specielt som ældre og/eller småtspisende, skal man være ekstra opmærksom på at få proteiner ved alle måltider. Det gælder også mellemmåltider, da kroppen kun kan optage det, den har behov for lige nu og her.

Forskellige fødevarer har forskellige proteinsammensætninger. Det protein, der bedst dækker kroppens behov, kommer fra animalske produkter (fremstillet af dyr eller produkter fra dyr som for eksempel mælk).

Herunder vil vi gennemgå to former for berigelsesprodukter:

  • Valleprotein, som er et mælkeprotein
  • Atpro 200, som er et okseprotein/kollagen

Valleprotein har en sammensætning, som er meget let optagelig selv i den mere passive muskel.

Valleprotein stammer fra mælk og er derfor meget anvendeligt til berigelse af alle former for mælkeprodukter.

Valleprotein indeholder i ren form ca. 80 g protein pr. 100 g valleprotein. Det er relativt billigt og kan købes i de fleste større supermarkeder, sportsforretninger og helsekost. Valleprotein forhandles også under navnet Whey, som anvendes på samme måde.

Kan I kun finde valleprotein tilsat smag, anbefaler vi, at I anvender valleprotein med vanilje.

Sådan bruger du valleprotein

Valleprotein er let at bruge. Du kan for eksempel fremstille ernæringsdrikke ved at opløse pulveret i sødmælk.

Såfremt beboeren også har brug for ekstra energi, bør der også tilsættes piskefløde.

Atpro 200 er et højproteinpulver.

Det er let opløseligt og velegnet som berigelse til kolde og varme drikke samt alle madretter. Smagen er neutral og farven er næsten glasklart.

Pulveret er kogestabilt, men man skal ikke koge det inden brug.

Atpro 200, kan købes gennem en grossist, fx apotek eller direkte hos toft-care.

Sådan bruger du Atpro 200 i kold fremstilling

Her skal du bruge ca. 7 g ATPRO 200 pr. 1 dl væske, dog afhængig af grundingredienserne/smag.

Pulveret drysses under piskning direkte i de kolde og varme retter/drikke.

Kolde drikke bør henstå i ca. 5 minutter inden servering.

Sådan bruger du Atpro 200 i varm fremstilling

Atpro 200 kan også koges op sammen med rettens øvrige ingredienser. Du kan for eksempel bruge det i frugt- og grøntsagssupper, øllebrød, kartoffelmos, sauce samt havregrød. Her doseres ca. 7 g ATPRO 200 pr. 1 dl væske, dog afhængig af grundingredienserne/smag

Koncentrat

Når du skal lave koncentrat, skal du bruge ca. 25 g ATPRO 200  sammen med  ½-1 dl vand. Bring blandingen i kog, indtil pulveret er opløst.

Væsken kan herefter bruges som tilsætning til kolde og varme retter/drikke resten af dagen.

Koncentratet skal være i en lukket beholder/flaske og stå på køl.

Kaffedrik

Ernæringsdrikke

I nogle tilfælde har småtspisende brug for et supplement til maden. Her er ernæringsdrikke og/eller sondeernæring et nødvendigt alternativ.

Ernæringsdrikke kan være fuldgyldige eller ikke-fuldgyldige. De findes i mange smagsvarianter.

Fuldgyldige ernæringsdrikke kan erstatte et måltid, og er oftest mælkebaseret.

Ikke-fuldgyldige ernæringsdrikke kan erstatte vand, saft og juice og drikkes til måltiderne, eller de kan indgå som supplement til et mellemmåltid. De ikke-fuldgyldige drikke kan være mælke- og saftebaseret drikke.

Se også nutricia, nestlehealthscience eller fresenius-kabi for yderligere produktinformation.

Hjemmelavede energi- og proteindrikke smager lækkert. Derudover indeholder de meget energi og protein, som er rigtig godt for småtspisende beboere.

Energi i flydende form giver mindre mæthedsfølelse i maven end fast føde og er også nemmere at indtage. Derfor egner energi- og proteindrikke sig rigtig godt som mellemmåltider til især småtspisende.

Sådan laver du en energidrik

En energi- og proteindrik kan bestå af mange forskellige typer mælkeprodukter og smagsvarianter. Brug mældeprodukter og smagsvarianter efter smag og lyst.

  1. Vælg:
    • 1 fedtkilde: Fløde, sødmælk eller is
    • 1 proteinkilde: Valleproteinpulver og evt. skyr eller pasteuriserede æg (til fx koldskål)
    • 1 smagskilde: Frugt (husk frossen frugt skal koges minimum 1 minut inden brug), kaffe, kakao, citron eller vanilje – se nedenfor for flere idéer til smagsgivere
    • 1 sød smagsgiver: Sukker, sød frugt fx banan eller jordbær
    • 1 sur smagsgiver: citron, lime eller syrlig frugt som fx bær
  2. Blend de udvalgte ingredienser
  3. Smag til

Du kan også følge én af de eksisterende opskrifter i Opskriftsamlingen.

Mindre madspild

Overvej, om der er rester af mælkeprodukter på afdelingen, som kan gøre nytte og bruges i en energi- og proteindrik?

Har du energi- og proteindrik, som ikke har været serveret, kan du fryse den ned.

Når du tager drikken ud af fryseren, skal den bare røres godt sammen igen.

Danske frugter og bær i sæson

Frugter og bær i sæson er billigere og smager bedre. Derfor er det altid en god idé at bruge danske sæsonvarer, hvis de er til at få fat i. Om vinteren kan det blive nødvendigt at ty til udenlandske frugter og bær i sæson. Frugt og bær på frost kan også bruges.

Sommer

  • Brug friske bær fx hindbær, jordbær eller stikkelsbær.
  • Ribs skal råsyltes med sukker inden brug i energidrikke. De kan også bruges til at pynte med.

Sensommer

  • Brug blommer som bages eller koges. Kan fint blandes i energidrikke.

Efterår

  • Brug frisk frugt som koges til grød fx æbler og pærer.

Forår

  • Brug rabarber, som koges til grød med sukker.

Udenlandske frugter og bær

Er det ikke til at få danske bær og frugter i sæson, kan du bruge udenlandske.

Vinter

  • Ananas
  • Banan
  • Kiwi
  • Mandarin
  • Appelsin
  • Grape
  • Klementin

Sommer

  • Abrikos
  • Fersken
  • Melon
  • Nektarin

Efterår

  • Druer

 

Koldskåldrik med jordbær

Sondeernæring

Sondeernæring er næring gennem en slange direkte ned i mavesækken, uden at beboeren behøver at tygge og synke selv. Det bruges, når det ikke længere er muligt at opnå et tilstrækkelig indtag med kosten og/eller energi- og proteintilskud.

For ældre, der er underernærede eller gennem længere tid har været småtspisende og som skal gennemgå en belastende behandling eller sygdom, er sondeernæring en vigtig mulighed.

Sondeernæring kan gives som hel- eller delvis ernæring. Det betyder, at det helt eller delvist erstatter den mad, som beboeren almindeligvis skulle spise.     

Iværksættelse af sondeernæring sker altid på baggrund af en lægeordination, og i samarbejde med en klinisk diætist.

Når man får maden direkte i maven, mister man synet, duften og smagen af mad i munden. Det kan nemt få mange til at miste lysten til at spise. Især hvis det er måden at få mad på resten af livet. Derfor kræver det tid og omtanke at få sondemad til at være en del af et hyggeligt måltid.

Hvordan ville du selv have det?

Tænk over, hvordan du ville have det skulle foregå, hvis det var dig, der skulle have mad fra en flaske i stativ. Spørg så den beboer, du skal give sondemad, hvad han eller hun gerne vil have. Det kan være, at du eller en anden, måske en spiseven, skal sidde sammen og tale med vedkommende. Hvis personen ikke kan tale, kan det være, at du skal sætte musik på eller vise billeder og fortælle om dem. Eller bare holde i hånd.

Tilpas måltidet til beboeren – ikke omvendt

Nogle vil måske gerne være sammen med andre, der spiser, så de kan opleve synet og duften af mad. Andre vil ikke bryde sig om at blive set med stativ og slange. Spørg. Spørg også beboeren, hvornår de vil have sine måltider, medmindre der er medicinske grunde til tidspunkterne.

Sondeernæring kan gives som hel- eller delvis ernæring. Delvis sondeernæring kan gives som et supplement til den mad, som beboeren almindeligvis spiser. Der kan fx være behov for supplerende sondeernæring, når en beboer har været fuldt sondeernæret og skal overgå til at kunne spise almindelig mad igen.

Tygge- og synkefunktion

I skal være opmærksomme på flere punkter ved overgangen fra sondeernæring til almindelig mad. Det er vigtigt, at det er undersøgt, om beboeren er i stand til at tygge og synke maden.

Ernæring

Samtidig er det vigtigt at sikre, at beboeren får tilstrækkeligt at spise og drikke. Det kan være svært at vide, hvor meget mad, der skal til for at erstatte sondeernæringen. Beboere, der får supplerende sondeernæring, bør vejes 1 gang ugentligt, så vægtudviklingen kan følges nøje.

Sondemad