Det gode måltid
Velkommen til måltidshåndbogen. Måltidshåndbogen skal skabe en fælles forståelsesramme omkring Det gode måltid, for alle som arbejder på kommunens ældrecentre.
Det Gode måltid i Rebild kommune er et tværfagligt samarbejde mellem Center Pleje Omsorg og Center Sundhed Kultur og Fritid.
Målet er at få mere fokus på måltidet, maden og ernæring.
Kosten som vi serverer, skal bevare beboernes sundhedstilstand og ernæringstilstand.
Kontakt
Har du brug for hjælp med kost og ernæring, så tøv ikke med at kontakte os. Se kontaktoplysninger nedenfor.
Køkkenets tilbud
Kosten som vi leverer skal bevare beboernes sundhedstilstand og ernæringstilstand samt give livskvalitet. Målet er glade og tilfredse borgere.
Nedenfor kan du læse om døgnets måltider samt om de forskellige diæter og kostformer, som vi tilbyder
Kosten som vi leverer skal bevare beboernes sundhedstilstand og ernæringstilstand samt give livskvalitet. Målet er glade og tilfredse borgere.
Dette tilbydes til morgenmad, hverdage samt lørdage:
Øllebrød, havregrød, morgenmadsprodukter og surmælksprodukter.
Rugbrød, franskbrød med ost, pålæg, smør og marmelade.
På søndage og helligdage tilbyder vi også rundstykker i stedet for franskbrød.
Der er mulighed for at få et kogt æg – spørg i køkkenet.
Drikkevarer: Juice, mælk, kaffe og the. I samarbejde med køkkenet kan der tilbydes smoothies
Husk– det er en god ide at variere morgenmaden. I samarbejde med køkkenet kan der laves scrambled eggs og bacon, brunch, eller pandekager.
Maden er lavet af friske råvarer, der overholder de krav, der er til fremstilling af mad. Madplanerne tilrettelægges sådan, at maden for en uge er varieret, og der skal tages højde for traditioner, der knytter sig til særlige dage året igennem.
Maden fremstilles i produktionskøkkenet og nedkøles straks efter fremstillingen. Maden:
- Leveres til ældrecentrene og bo-enhederne 1 gang om ugen.
- Skal have den rigtige temperatur, når den serveres – mindst 75 grader
- Skal opbevares rigtigt – i køleskabe ved max 5 grader
- Skal være indbydende, velsmagende, varieret og veltillavet
- Og måltidet skal være nærværende for borgeren.
Det varme måltid
Den varme mad er dagens hovedmåltid og består af en hovedret. I weekenden serveres der både hovedret og biret. Hovedretter veksler mellem forskellige kød-, fjerkræ- og fiskeretter.
Hvis borgeren ikke spiser fisk eller indmad, tilbydes en anden ret. Vi serverer forskellige kartofler, pasta eller ris til kødet, samt kogte grøntsager eller råkost.
Biretten kan være en forret som suppe eller en dessert som frugtgrød.
En varm suppe eller eksempelvis tarteletter serveres før hovedretten.
Drikkevarer: Vand, mælk eller saft
Køkkenet på de enkelte ældrecentre vælger selv, om den varme mad skal serveres til frokost eller aften.
Det er muligt for køkkenet at fravælge dagens menu og selv at lave den varme mad.
Har din borger brug for special kost?
Her finder du inspiration til dagens måltider: Mad
Det kolde bord kan serveres til frokost eller aften.
Der tilbydes:
- Halve rugbrød smurt med smør, tre slags pålæg og pynt.
- Franskbrød med ost.
- Alternativt serverer vi pålægsfade, hvor beboerne selv smører madderne i stedet for smurt brød.
- Minimum tre gange om ugen serverer vi en lun ret eller suppe, som erstatter en ½ rugbrød.
Drikkevarer: Vand, Mælk, saft og the.
Husk, det er muligt for køkkenet i samarbejde med plejepersonalet at grille, lave forskelligt mad i de enkelte bo-enheder eller afprøve nye retter. Spørg borgeren om der er særlige præferencer for pålæg eller lune retter
Maden skal passe til den enkelte borger og deres funktionsniveau. Læs mere under Kostformer
Mellemmåltider er vigtige og kan for nogle borgere dække halvdelen af deres energibehov på en dag. Husk derfor at gøre det lækkert og indbydende.
Forslag til mellemmåltider
- Energitætte desserter fra køkkenet
- Proteindrik
- Nybagte boller
- Frugt
- Brød eller kiks med ost og pålæg
- Vafler eller pandekager
- Rugbrød og knækbrød
- En lille portion suppe
- Kage
- Is
- Kun fantasien sætter grænser
Drikkevarer
Kaffe, the, proteindrik, mælk, saft, juice, kakaomælk. Der tilbydes kaffefløde til kaffen.
Tal med køkkenpersonalet på dit ældrecenter, hvis du har ideer eller ønsker til mellemmåltidet.
Eftermiddagskaffe og aftenkaffe.
Prøv så vidt muligt at variere dagens ”kaffe måltider”. Både i løbet af ugen, men også i løbet af dagen.
Server ikke altid den samme kage eller småkage til eftermiddag og aften. Se idéer til mellemmåltider her: Mellemmåltider
Borgere med en terminal erklæring har mulighed for at bestille ønskekost.
Dette kan eksempelvis være:
- En ret der ikke er på menuplanen. Dette tilberedes af køkkenpersonale eller produktionskøkken.
- Mad i en anden konsistens eksempelvis supper.
- Is til alle måltider.
- Speciel frugt eller kage.
- Kun spise kold eller varm mad.
- Vende rundt på døgnets måltider.
Det er vigtigt, at køkken og plejepersonale forsøger at efterkomme borgerens ønsker i den sidste tid.
Når en borger er døende og ikke benytter sig af døgnkosten, er det muligt for en pårørende at få et måltid mad, hvis de er besøgende.
Der kan bestilles mad til særlige lejligheder:
Fødselsdage
Til fødselsdage serverer vi efter borgerens ønske enten boller og kakao, lagkage eller kringle til eftermiddagsmåltidet.
MÆRKEDAGE – alle de særlige dage, der markerer årets gang
- Fastelavn -Fastelavnsboller til eftermiddagsmåltidet.
- Påskefrokost – En hverdag op til påsken serverer vi en særlig frokostmenu, så det enkelte ældrecenter har mulighed for at holde påskefrokost.
- Dronningens fødselsdag den 16. april – Lagkage til eftermiddagsmåltidet.
- Store Bededag – Varme hveder med smør, aftenen før Store Bededag.Kartoflens dag 15. juni. Der serveres nye kartofler til dagens ret
- Sankt Hans aften d. 23. juni – markeres med en særlig sommermenu til aftensmåltidet.
- Høstfest – En hverdag i september serverer vi en treretters menu, så det enkelte ældrecenter/boenhed har mulighed for at holde høstfest.
- Mortensaften 10. november – Andesteg med kartofler, skysauce, rødkål og asier. Risalamande med kirsebærsovs. Kage til sen aften.
- Julefrokost – En hverdag i december inden jul er der en særlig julefrokostmenu: Sild med løg, karrysalat, fiskefilet med remoulade, grønlangkål med medister, let saltet flæsk, brunede kartofler, rødbeder, risalamande med kirsebærsovs og småkager.
- Luciadag 13. december -Lune æbleskiver til eftermiddagsmåltidet
Der er særlige menuplaner for højtiderne – eksempelvis for jule-, påske og nytårsdagene.
Det er samtidig muligt at afbestille menuen i produktionskøkkenet og selv lave dagens menu.
Køkkenet laver mad til den enkelt beboer.
Som udgangspunkt skal der forelægge en ordination fra læge eller sygehus ved diætkost
Dette gælder eksempelvis
- Diabeteskost
- Laktosefri
- Glutenfri
- Trevlefri kost
Men… samtidig laves der også mad efter overbevisning.
- Vegetarkost
- Minus svin, okse, indmad, fisk, løg osv.
Hver enkelt borger vurderes, og der arbejdes altid på at finde en løsning, så borgeren kan få sunde og nærende måltider, der passer til deres behov og præferencer. Næsten alt er muligt 😊
Produktionskøkkenet og det enkelte køkken hjælpes ad med at se på hele døgnets kost.
Ring hvis du er i tvivl.
Enkelte borgere har brug for fedtreduceret kost evt. grundet overvægt eller sygdom.
Det varme måltid fra produktionskøkkenet indeholder da:
- Magre kødtyper
- Mager sovs fremstillet på skummetmælk
- Magre desserter – mindre fløde
- Flere grøntsager
Ved de øvrige måltider er der fokus på drikkevarer, pålægstyper og smørelse.
Ved overvægt
Fokus på mængder og sukkersødede drikke samt øget indtag af grøntsager.
Beriget kost er til de borgere, der har behov for mere energi og protein i kosten grundet sygdom eller manglende appetit.
Det varme måltid beriges med Atpro 200 (protein) og maltodextrin ( energi/kulhydrat).
Det drejer sig om:
- Supper
- Sovse
- Desserter
- Gryderetter
Der serveres:
- Beriget kartoffelmos
- Stuvede grøntsager
- Ikke magert kød.
- Fede mejeriprodukter ( sødmælk , fløde)
Maden leveres i en tre-rumsbakke fra produktionskøkkenet.
Øvrige måltider beriges af køkkenpersonalet på centeret ved behov.
Borgere med tygge-synke besvær eller dysfagi kan have brug for mad i en anden konsistens.
Gratinkost og gelerugbrød er fremstillet af friske råvarer og leveres på frost fra produktionskøkkenet
Gratinkost er en blød, ensartet og cremet konsistens i fast form, der er let at tygge.
Dette er fx kød-, fisk- eller fjerkræspuré som gratin, kartoffelmos, sovs, grøntsagspuré som gratin. Gratinkost anvendes i overgangen fra cremet konsistens som legeret suppe, til en mere fast konsistens, men som ikke kræver megen bearbejdning i munden.
Gratinkost
Gratinkost leveres som en tre-rumsbakke eller kan bestilles separat, hvis der kun ønskes kød/fisk gratiner.
Gelerugbrød
Gelerugbrød er anrettet som almindeligt smørrebrød og kan fås i forskellige smagsvarianter. Gelerugbrød er et godt alternativt. Gelerugbrød kommer i bakker med to varianter.
Færdigtilberedning af mad
Her finder du hjælp og inspiration til måltidet, info om hvordan du håndterer du maden fra produktionskøkkenet og om hvordan du opvarmer og anrette maden fra køkkenet.
Mad bliver først til ernæring og gør gavn, når den ender i maven.
Derfor er det vigtigt som pleje-og køkkenpersonale at have fokus på hele processen fra tilberedning til tom tallerken.
Dejlig mad kan blive ødelagt af for lang tid i ovnen, og en kedelig sovs kan piftes op med lidt fløde og krydderier.
Vores bøn til dig: Smag og kik på maden, før den serveres. På den måde følges Det gode måltid til dørs.
Vil du have inspiration til maden og måltiderne. Kan du finde mere her
Ved opvarmning gælder helt over ordnet hygiejne regler, som er opvarmning til 75 grader.
Derudover skal der ved afløsning i køkkenet følges følgende tilberednings procedure.
Opvarmning af hele stykker kød i almindelig ovn:
Kødet varmes i emballagen den er leveret i. Ovnen varmes op til 150 grader og kødet skal stå i ovnen 30-45 minutter. Tjek HUSK at prikke huller i filmen, inden maden sættes i ovnen.
Varm sovs, gryderet, suppe, grønsager på komfuret – så bliver det bedst Stegt fiskefilet, stegt sild og for eksempel schnitzler og laksekotteletter placeres på bagepapir på bagepladen og varmes ved 170˚c i ca.5-8 min.
| Ret | Antal grader
I damp ovn |
Tid (ca. tider) | Kan varmes i gryde på komfur |
| Sovs | 150˚c | 45 min | X ca. 15 min |
| Sammenkogte retter | 150˚c | 45 min | X ca. 15-20 min |
| Stuvninger | 150˚c | 45 min | X ca. 15-20 min |
| Mælkemad | 150˚c | 30 min | X ca 15 min |
| Supper | 150˚c | 30 min | X ca 15 min |
| Frugtsupper | 150˚c | 30 min | X ca. 15 min |
| Kartofler | X 30-40 min | ||
| Grøntsager | X 5 min | ||
| Kød | 150˚c | 30 til 40 min | |
| Kød (halvfyldte bakker) | 150˚c | 30 til 45 min. |
Varm på bageplade i ovnen
Paneret flæsk varmes ca. 10 min på bagepapir på bagepladen i alm. ovn ved 170˚c
Læg svær fra flæskesteg på bagepapir på bagepladen, og varm ved 170˚c i ca. 15 min.
Husk at kogt, sprængt flæsk og kogt medisterpølse skal ikke varmes – det serverer du koldt med sennep til.
Husk!!! Tag en kontrol temperatur af maden efter opvarmning, inden den anrettes og serveres.
Et måltid handler ikke kun om den rette ernæring og mæthed. Men også nydelse, oplevelse og sanser.
Det er derfor vigtigt at tænke på anretning og servering, som del af maden fra produktionskøkkenet.
Sanserne svækkes i forbindelse med aldring og demens, hvilket gør det vigtig at give den lidt mere gas med anretning og farver.
For at gøre serveringen mere hjemligt er det vigtigt altid at anrette maden på fade eller tallerkner, hvis der portionsserveres.
Når maden serveres på fade, giver det den ældre en følelse af medbestemmelse, og det gør det nemmere at give små afstemte portioner. Det kan i sidste ende bidrage til, at den ældre spiser mere.
Server gerne maden adskilt i små skåle, som den ældre kan side og nippe af. Det fungerer godt med fx frugt, grønt og kiks.
Gode idéer til servering
- Server gerne maden på fade og skåle i forskellige str.
- Hvis der anvendes varmekasser til at holde maden varm, så tilstræb, at disse ikke kommer ind i spisesalen.
- Anret altid maden på fade, og server ikke maden i den stålcontainer, der er anvendt til at varme maden i.
- Server gerne maden med lidt pynt, det kan være drys af krydderurter, salat på fadene, tomat og peberfrugt skåret dekorativt og en tartelet med et drys paprika og en lille dusk persille.
- Tænk over tallerkenstørrelsen, når der serveres mad. En meget fyld tallerken virker mere uoverskuelig.
- Server maden i sin helhed og anrettet, skær ikke maden ud inden den ældre ser den.
- Undersøgelser viser, at ældre spiser mere, når madens farve er i kontrast med service. Prøv at tænke over det, når du vælger tallerkner og fade.
- Dæk bordet med farver, gerne dug og servietter med farver.
- Dekorer bordet med blomster i fine farver.
- Det øger appetitten, hvis bordet er dækket med små skåle, det kan f.eks. være tilbehør i form at asier, rødkål og syltet agurker.
- Mellemmåltiderne er vigtige hos den ældre småspisende. Spred gerne hovedmåltiderne, så der både er plads til at samle appetit og mellemmåltider.
- Vær opmærksom på borgerens siddestilling.
Sådan ser maden ud fra produktionskøkkenet, når det kommer i en 3-rums bakke:
Maden anrettes på en tallerken. Der pyntes med hakket persille og lidt paprika på sovsen:
På dette billede anrettes maden med friskkogte grøntsager, for at få et mere tydeligt farvespil i retten:
Sådan ser maden ud fra produktionskøkkenet , når den kommer i en 3-rumsbakke:
Her er maden anrettet med et drys persille samt en tomat for at skabe et farvespil:
Her er der kogt friske grøntsager til maden:
Tarteletten serveres skåret ud.
Tarteletten serveres uden pynt:
Tarteletten er anrettet med lidt pynt på en hvid tallerken:
Tarteletten er anrettet på en mindre, farvet tallerken, som giver et fint farvespil til retten.
P-drikken som den ser ud fra frost:
P-drikken anrettet som en festlig drink:
P-drikken anrettet som en dessert/drik:
Husk – maden skal opbevares i køleskabet ved max 5 grader
Maden tilberedes efter de til enhver tid gældende krav i bekendtgørelsen om levnedsmiddelfremstilling samt anbefalinger for institutionskost fra Fødevaredirektoratet.
Maden opbevares portionsvis i miljøvenlig plastemballage godkendt til levnedsmidler. Emballagen lukkes med lufttæt plastfilm eller lufttætte poser. På den måde bevares næringsstoffer, vitaminer, smag og udseende bedst muligt. Der tages iltrestprøve af samtlige retter.
Maden kontrolleres dagligt af folkene i produktionskøkkenet. Fødevaredirektoratet foretager løbende kontrol med maden.
Maden er deklareret med etiket. På etiketten er der påført rettens navn, spisedag og sidste holdbarhedsdato. Modtagerkøkkenet har oplysninger om hvilke ingredienser retterne indeholder.
Filmen/posen må ikke beskadiges. Ved eventuel åbning skal maden spises senest dagen efter åbningen.
Holdbarhedsdato skal overholdes.
Bestilling af mad
Her får du guide til vores webshop og til bestilling af mad. Har du problemer med at bestille mad, så kontakt:
Mette Sinkbæk, Tlf. 24633204 mail: Imesi@rebild.dk
Hun kan hjælpe dig igennem processen.
Tværfagligt samarbejde
Tværfagligt samarbejde er vigtigt.
Her kan du se, hvem som arbejder i træningsafdelingen og forebyggelsesafdelingen.
Det er altid lettere at ringe til et kendt ansigt 😊
Leder af Sundhedshuset:
Janne Møller Olesen
tlf.: 99889214
mail: jkmn@rebild.dk
Kontakt
Har du brug for hjælp med kost og ernæring, så tøv ikke med at kontakte os.
- Produktionskøkkenet i forhold til den varme mad.
- Din måltidsvært for samarbejde med køkken.
- Din egen ernæringsassistent for døgnets kost.
- Ernæringsteamet omkring ernæringsproblematikker.
- Din mad og måltidsvært, for inspiration til måltider.
Kostvejleder
Annette Hendrup Smith
Tlf. 99888412
mail: ahsm@rebild.dk
Leder – Brian Pedersen
Tlf. 30105753
mail : Ibrpe@rebild.dk
Køkken – Mette Sinkbæk
Tlf. 24633204
mail: Imesi@rebild.dk
Bælum ældrecenter – Køkken
Karina Mortensen
Tlf. 21174184
mail: ikmor@rebild.dk
Terndrup ældrecenter – Køkken
Lotte Laursen
Tlf. 99888634
mail: ilola@rebild.dk
Støvring ældrecenter – Køkken
Anette Møller Nielsen
Tlf. 99888525
mail: iamni@rebild.dk
Ådalscentret – Køkken
Ha Ho
Tlf.: 99889712
mail: ihho@rebild.dk
Nyt fra ernæringsteamet
Her vil ernæringsteamet sætte fokus på forskellige problematikker, der opleves i hverdagen.
Nye opslag vil løbende blive lagt op.
Vi glæder os til at inspirere dig.
Velkommen til nyhedsbrev fra ernæringsteamet
I Rebild kommune laver vi ernæringsvurdering på ældrecentrene
- Har du styr på, hvor ernæringsvurderingsskemaet er i Nexus?
- Hvordan du udfylder det?
- Hvor tit du skal veje borgeren?
- Hvem du skal kontakte ?
- Kender du til grøn recept?
Du er velkommen til at kontakte Ernæringsteamet ved spørgsmål.
Her sætter Annette fokus på de forskellige typer af smørrebrød.