Kartoffelruller

Kartoffelruller

Kartoffelrullerne kan du både servere som lun ret til frokosten eller som et lille lækkert mellemmåltid.

Sådan gør du:

  1. Rens porren og skær den i tynde skiver.
  2. Rist skiverne let på en pande i olie/smør.
  3. Mos de kogte kartofler og vend dem med porreskiver, hakket persille og krydderi.
  4. Ælt det hele sammen og form massen til små ruller.
  5. Vend rullerne i æg og rasp.
  6. Steg rullerne på panden, til de er gyldne.

Småtspisende?

Tilsæt gerne smør og revet ost til massen for at hæve fedt- og proteinindholdet i rullerne.

Server gerne rullen med en dressing eller dip høj på fedt og protein – fx skyr med flødeskum tilsat krydderier.

Mindre madspild

Hvis du har kogte kartofler eller kartoffelmos tilbage fra dagen før, kan du med fordel bruge dem til kartoffelruller.

Ingredienser

1 kg kogte kartofler
1 porre
1 bundt persille (eller anden frisk krydderurt)
1 æg
Rasp
Salt og peber
Olie/smør til stegning

Næringsindhold

Pr. 100 g Pr. person (132 g) I alt
Energi 373 kJ 491 kJ 4915 kJ
Protein 2,3 g 3 g 30 g
Kulhydrat 15 g 20 g 196 g
Fedt 1,6 g 2,2 g 22 g