Hakkebøf med bløde løg og surt

Hakkebøf med løg og surt

Hakkebøf med bløde løg og surt er en traditionel dansk ret, som mange holder af.

Sådan gør du:

  1. Form det hakkede kød i 10 små boller a 50 gr.
  2. Tryk bollerne 1 cm flade.
  3. Drys hakkebøfferne med salt og peber.
  4. Steg hakkebøfferne gyldne på hver side.
  5. Steg løgringene på en pande med olie, indtil de er bløde
  6. Hæld eddike på løgene og kog væsken væk.
  7. Server hakkebøffen med løg og giv surt til. Løg og surt serveres evt i særskilte skåle.

OBS:

Vær opmærksom på de ældres tygge/synkeevne, inden du serverer bøffen med løg og surt.

Måske du skal skære bøffen ud i mindre stykker eller blende den, samt blende løgene med stavblender til en lind masse?

Ingredienser

Der bliver 10 små frokostbøffer a 50 g

500 g friskhakket oksekød
100 g smør
2 tsk salt
1 tsk peber

Bløde løg:

2 løg i skiver
2 spsk olie
1 spsk eddike

Tilbehør:

Surt, fx syltede rødbeder, asier eller græskar.

Næringsindhold

Pr. 100 g Pr. person (86 g) I alt
Energi 1057 kJ 906 kJ 9062 kJ
Protein 12 g 10 g 101 g
Kulhydrat 2,1 g 1,8 g 18 g
Fedt 22 g 19 g 189 g