Brødbudding

Brødbudding

Det lyder måske mærkeligt, at brødbudding smager godt, men forbered dig på at blive overrasket!

Sådan gør du:

  1. Skær skorpen af brødet, og skær brødet i tern på ca. 2 cm.
  2. Smør herefter en stor tærteform med fedtstof og fordel brødterningerne i fadet.
  3. Drys grofthakket Daim hen over.
  4. Pisk æg, sukker, piskefløde og mælk sammen, og hæld det jævnt over.
  5. Tildæk fadet og lad brødene stå og trække i en halv time.
  6. Drys brun farin over lige inden du sætter fadet i ovnen, og bag brødbuddingen i 40-50 minutter ved 170 grader varmluft.
  7. Desserten er færdig, når buddingen er fast og sukkeret er let karamelliseret.
  8. Brødbuddingen kan spises både lun og kold og serveres gerne med creme fraiche eller flødeskum til.

Tip!

Du kan også tilsætte rosiner, tørret frugt eller nødder til brødbuddingen.

Ingredienser

250 g tørt brød uden skorpe (rester)
100 g chokolade
3 æg
40 g rørsukker
40 g brun farin
2½ dl piskefløde
2½ dl mælk
Smør til formen

Næringsindhold

Pr. 100 g Pr. person (138 g) I alt
Energi 1059 kJ 1457 kJ 11657 kJ
Protein 5,2 g 7,2 g 58 g
Kulhydrat 25 g 35 g 277 g
Fedt 14 g 20 g 159 g