Topping: Sprød spidskål
Sprød spidskålstopping er lækker og dekorativ som pynt på pålægssalater og smørrebrød.
Sådan gør du:
- Flæk spidskålen og tag de yderste blade af.
- Skær stokken ud af hver halvdel.
- Skær kålen i fine og tynde skiver – så tyndt du kan.
- Læg de fintskårne skiver i en skål og drys salt og sukker over kålen.
- Tilsæt eventuelt et krydderi som for eksempel fennikelfrø eller dildfrø.
- Kram blandingen et par gange
- Lad det trække en halv times tid – kram eventuelt toppingen et par gange undervejs.
- Kålen skal falde lidt sammen, og der skal løbe lidt væske ud i bunden af skålen.
- Bland 2 spsk. citronsaft eller eddike sammen med spidskålen inden servering.
- Servér spidskålsblandingen som pynt på smørrebrød eller pålægssalater.
Holdbarhed
Den sprøde spidskålstopping kan holde sig i køleskab i op til en uge i en tætsluttende beholder.
Følg sæsonen
Lav topping ud af sæsonens råvarer. Om sommeren kan du bruge tomater, agurk og peberfrugt. Om vinteren er forskellige typer kål bedre og billigere at bruge.