Spread: Bønnespread

Spread med bønner

Spread er en smørbar blanding, som kan smøres på brødet enten som pålæg eller som tilbehør under eller oven på pålæg.

Bønnespread kan smøres på brødet til frokost eller serveres som dip til knækbrød til et mellemmåltid. Servér ikke kvækbrød til beboere med tykke/synkebesvær.

Sådan gør du

Dag 1:

  1. Sæt de store hvide bønner i blød i rigeligt vand i en skål på køl, dagen inden du skal bruge dem.

Dag 2:

  1. Kog de udblødte bønner i rigeligt frisk vand med laurbærblade, til de er helt møre – det tager ca. 1 time.
  2. Hæld lidt af vandet fra og gem det.
  3. Afkøl bønnerne lidt.
  4. Pil laurbærbladene op og kassér dem.
  5. Blend bønnerne med olie, salt, peber og smag til med citronsaft.
  6.  Tilsæt eventuelt lidt af kogevandet, til du har den rette konsistens.
  7. Pynt med hakket persille eller purløg ved servering.

Småtspisende?

Til småtspisende kan du tilsætte skyr.

Mindre madspild

Bønnespread kan holde sig i en uge i køleskabet i en tætsluttende beholder. Denne spread kan også fryses.

Del eventuelt portionen med en anden afdeling, så intet går til spilde.

Mangler du tid?

Du kan spare tid og bruge bønner fra dåse.

Sådan gør du:

  1. Hæld vandet fra bønnerne i dåsen og gem det.
  2. Blend bønnerne med olie, salt, peber og smag til med citronsaft.
  3. Tilsæt eventuelt lidt af vandet fra dåsen, til du har den rette konsistens.
  4. Pynt med hakket persille ved servering.

Ingredienser

Der bliver til ca. 10 portioner

5 dl store hvide bønner (250 g)
Vand til iblødsætning
2 dl koldpresset olivenolie
Saft af 1,5 citron (10 g)
2 tsk. salt ( 6g)
1 tsk. peber (3 g)
3 stk. laurbærblade

Pynt

1 dusk persille eller anden krydderurt

Næringsindhold

Pr. 100 g Pr. person (46 g) I alt
Energi 2217 kJ 1016 kJ 10155 kJ
Protein 12 g 5,4 g 54 g
Kulhydrat 25 g 11 g 114 g
Fedt 41 g 19 g 187 g