Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Ristede kartofler med topping

Server kartoflerne som lun ret til frokosten eller som et mellemmåltid.

Sådan gør du:

  1. Skær enderne af bagekartoflerne, så de kan stå på en lige flade uden at vippe, mens du skærer dem i tykke skiver.
  2. Pensl skiverne med lidt olie.
  3. Drys med lidt salt og peber (eller andre krydderier).
  4. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn, til de er gyldne og møre i overfladen.
  5. Køl kartoflerne lidt af.
  6. Rør en dressing af cremefraiche og meget fint hakket rødløg.
  7. Smag til med salt og peber.
  8. Anret kartoflerne med en god skefuld dressing og en teskefuld kaviar på toppen.

Småtspisende?

Erstat cremefraichen med en græsk yoghurt med høj fedt % eller andet mælkeprodukt med meget protein og fedt.

Tilføj gerne en større mængde kaviar, da det også har et højt indhold af protein.

Næringsindhold i ristede kartofler med topping

farveforklaring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingredienser

Der bliver 4-6 portioner

  • 4 bagekartofler
  • Lidt olie
  • Salt
  • Peber
  • 2 dl cremefraiche
  • 1 lille rødløg
  • 4 tsk. kaviar

Mindre madspild

Hvis der er kogte kartofler tilbage fra dagen før, kan du sagtens bruge dem til denne ret.