Årstidsfejringer og mærkedage
Der er mange muligheder for at gøre noget særligt ud af måltiderne og skabe variation hen over året.
Læs nedenfor og få inspiration til, hvordan I planlægger og afholder fester og andre årstidsfejringer for beboerne.
Fester og højtider
Fester og højtider bryder med hverdagen og spreder glæde og forventing blandt de fleste beboere.
Fester og andre aktiviteter kræver ofte en del forberedelse. Få gerne beboere samt pårørende til at give en hånd med. Det gør arbejdet nemmere og sjovere for alle.
Hav gerne et tema for festen og forbered både invitationer, pynt, borddækning, mad og aktiviteter/underholdning, så det hele passer sammen.
Send flotte invitationer ud til beboere, personale og pårørende.
Beboerne kan selv hjælpe til med forberedelsen af invitationer.
Lav fx en aktivitet sammen med beboerne, hvor de kan bidrage med idéer til invitationernes udseende, form, farver, opstilling mv.
Vær kreative med pynt og borddækning. Dæk flot op med dug, servietter, tallerkner og glas.
Brug evt. også bordkort og lav dem gerne selv med beboerne. Sørg for blomster, lys og andet nips, der er med til at skabe stemning og hygge.
Underholdning og sjove aktiviteter kan gøre en fest ekstra festlig.
En aktivitet eller underholdning til dagen kan for eksempel være:
- Besøg af hospitalsklovne
- Musik
- Kørsel på veteranmotorcykler med sidevogn
- Besøg af præst ved juletid
Der er rigtig mange muligheder. Spørg gerne beboerne, hvad de kunne tænke sig.
Planlæg maden i god tid. Find ud af, hvor mange, der kommer til festen og sørg for at forbered så meget som muligt.
En festmiddag kan fx bestå af:
- Buffet – Her vil der altid være noget, som alle kan lide. Gode retter til buffet kunne være tærter, salater og spyd med kød og grønt
- Fine retter – Nogle gange skal der bare gøres lidt ekstra ud af maden, for at skabe en særlig festlig stemning. Retter som lakseroulade, skaldyrsrisotto, bøf bearnaise, panna cotta og islagkage er gode at overveje til fester.
- Livretter – Hvis du vil være sikker på glade middagsgæster, så går du sjældent galt i byen med retter som tunmousse, rejecocktail, flødekatofler og steg, chokolademousse og pandekager med is.
Forår
Herunder er der idéer til mærkedage i foråret, der kan fejres eller bruges aktivt til måltiderne.
Mærkedage
Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts
- Hvordan var det med ligestilling, da du var ung?
- Hvordan blev kvinder tiltalt?
- Hvad har du kæmpet for i dit liv?
Læs mere om Kvindernes internationale kampdag
Påske
(kan falde både i marts og april) Læs om påsken her
Påskefrokost som kan indeholde stegte sild, marinerede sild og karrysild, æg og rejer, varm leverpostej, varme frikadeller, øl, sodavand og kold snaps. Der ud over serverer man typisk kiks med forskellige oste som dessert. Måske de ældre kan hjælpe med at dække et hyggeligt påskebord?
Påskeæg: (trante æg, puste fjer, male æg)
Påskeæggejagt: Påskeharen kan gemme æg for beboere og pårørendes børn. Læs mere om traditionen med påskeæg her.
- Sluk lyset.
- Gem chokoladeæg.
- Tænd lyset.
- Lad de ældre/børnene prøve at finde æggene.
Gækkebreve: Læs om traditionen bag gækkebreve her
Andre samtaleidéer
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner: Lam, ramsløg, brændenælder, boghvede, byg
Bordet
Find månedens blomst til bordet:
- Martsviol
- Krokus
- Hyacint
- Japansk kirsebær
Rummet
Vælg en beboer, og lad vedkommende tage 3 ting med fra sit hjem, som skal udsmykke bordet eller rummet særligt denne dag – Og lad beboeren fortælle historien, som knytter sig til disse 3 ting.
Mærkedage
1. april
Læs om traditionen med aprilsnar her
Påske
(kan falde både i marts og april) Læs om påsken her
Påskefrokost som kan indeholde stegte sild, marinerede sild og karrysild, æg og rejer, varm leverpostej, varme frikadeller, øl, sodavand og kold snaps. Der ud over serverer man typisk kiks med forskellige oste som dessert. Måske de ældre kan hjælpe med at dække et hyggeligt påskebord?
Påskeæg: (trante æg, puste fjer, male æg)
Påskeæggejagt: Påskeharen kan gemme æg for beboere og pårørendes børn. Læs mere om traditionen med påskeæg her.
- Sluk lyset.
- Gem chokoladeæg.
- Tænd lyset.
- Lad de ældre/børnene prøve at finde æggene.
Gækkebreve: Læs om traditionen bag gækkebreve her
Andre samtaleidéer
- At nyde maden og nydelse.
- Opskrifter fra gammel tid.
- Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer
- Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare: Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner. Havde du høns ..?
- Æg, sild, rejer, lam
Bordet
Dekorér bordet med en lang løber lavet af mange bakker karse og anret hele æg i karsen evt. med navn på hvert æg. (Til en særlig påskefrokost )
Pynt med påskeliljer, fjer, dekorerede æg.
Find månedens blomst til bordet:
- Tulipan
- Påskeliljer
Rummet
Tag grene ind fra forskellige træer og lad dem springe ud i stuen.
Mærkedage
1. maj – Arbejdernes internationale kampdag
Læs om arbejdernes internationale kampdag
- Strejker og demonstrationer: Hvad har du oplevet?
- Hvordan fejrede I 1. maj?
4. maj: Danmarks Befrielse
- Hvad lavede du under befrielsen?
- Hvordan husker du krigen?
2. søndag i maj: Mors Dag
Store bededag:
(kan være fra slut april til midt i maj) Læs historien bag store bededag her
- Server varme hveder med smør aftenen før store bededag.
- Gå i kirke
- Tal om bagning – hvornår bagte du sidst? Hvad er dit yndlingsbagværk?
Pinse
(kan være i maj eller juni) Læs mere om pinse her
- Del lystfisker-historier – den største fangst, den mindste, den sjoveste?
- Yndlingsfisk at spise?
- Gæt en fisk – hvordan ser en …. ud?
Kagens dag
Forskellige dage i maj rundt om i Danmark. Kagens dag er et initiativ fra danske bagere og konditormestre til støtte for forskellige organisationer som hjælper syge børn f.eks. Hospitalsklovne eller Børnecancerfonden. Overalt i Danmark støtter bagerier og bagerlaug op og bager kager som sælges til dagens formål.
- Bag konditorkager og lav en frivillig indsamling, hvor pengene kan sendes til en af organisationerne.
- Besøg af en hospitalsklovn
- Indkøb af kageudvalg til kagebord
Rabarberdag
(udnævn selv en dag)
- Rabarberen stammer oprindeligt fra Kina, hvor man tillagde den helsebringende egenskaber. I 1700-tallet indførtes planten til Europa, trods de kinesiske myndigheders forsøg på forbud. I dag bruges plantens stængler til desserter, bagværk, syltetøj, saft mm.
- Hent rabarber
- Skær rabarber til og brug dem til: Kager med rabarber, rabarberis, rabarbersaft, rabarberkompot
Andre samtaleidéer
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer: Spidskål, asparges, fjordrejer, skrubber, hornfisk, radiser
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare. Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner.
Sang/Afspillet musik
- Forårsdag (Anne Linnet)
- Vivalidis forår
- Kom maj du søde milde
- Arbejdersange
- Kringsatt af fjender
Bordet
Dæk op med en blomst på hver tallerken. Start måltidet med at dufte til blomsten.
Duft til syrener og de første roser. Nogle beboere vil have erindringer med disse dufte
Find månedens blomst til bordet:
- Tulipaner
- Æbleblomster
- Forglemmigej
- Nye bøgegrene
- Syrener
- Roser
Rummet
Sæt fotokopier op på væggene af alle beboernes idoler – lige meget om det er Marx, Lenin, Madonna, Chamberlain eller Picasso.
Tal om hvem de er, og hvorfor de er idoler.
Sommer
Herunder er der idéer til mærkedage i sommeren, der kan fejres eller bruges aktivt til måltiderne.
Mærkedage
5. juni: Grundlovsdag
Danmarks Riges Grundlov – Læs mere om Grundlovsdag
5. juni: Fars dag
15. juni: Valdemarsdag
Læs mere om Valdemars dag, Dannebrog og det danske flag
- Hejs flag – fra kl 8 til kl 20
15. juni: Kartoffeldag
”Hele Danmarks Kartoffeldag” er denne dag for nyligt udnævnt af Danmarks Kartoffelråd. Formålet er at sætte fokus på, at ældre på plejehjem får lov til at smage nyopgravede kartofler.
- Fast menu: Nyopgravet kartoffel, stegt flæsk med persillesovs og snaps (fra Byens Køkken)
- Læs bogen ’Heldige kartoffel’
Pinse
(Kan være i maj eller juni) Læs mere om pinse her
- Del lystfisker-historier – den største fangst, den mindste, den sjoveste?
- Yndlingsfisk at spise?
- Gæt en fisk – hvordan ser en …. ud?
Jordbærdag – honningdag
(Datoen varierer) Fejring af sommerens smage
- Smag den første nyslyngede honning
- Besøg en biavler eller få besøg af en
- Smag honning sammen med jordbær
- Pluk jordbær
- Spis friske jordbær med fløde og sukker
- Jordbær i salater eller som saft
23. juni: Sankt Hans
- Syng Midsommervisen/Vi elsker vort land
- Hekse- og heksejagt
- Historien bag Sankt Hans
- Skt. Hansbål med grillpølser
- Bag Skt. Hans-kage
- Jordbær på græsstrå
Andre samtaleidéer
- Hvor kommer de ovenstående traditioner fra?
- Lån et sommermaleri fra en beboer og tal om det til middagen.
- Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.
- Blomkål, sommervildt, hyldeblomst, makrel, stikkelsbær, nye kartofler.
- Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare: Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner.
Sang/Afspillet musik
- Jeg elsker de grønne lunde.
- Blæsten går frisk over Limfjordens vande
- Danmark nu blunder den lyse nat
Bordet
- Pynt bordet med ærter i bælge og spis pynten til middagen eller før middagen.
Find månedens blomst til bordet:
- Hyldeblomster i store buketter
- Sommerroser
Rummet
- Se om det er muligt at grille små snacks udenfor. Det kan være pølser eller noget andet nemt. Tag beboerne med ud og lad dem dufte til røgen og høre ilden knitre.
- Lad rummet indenfor afspejle, at det er sommer.
- Sæt billeder op (farvekopier) af sommerblomster og tal om, hvad jeres yndlingsblomst er.
Mærkedage
Sommerferie for skolerne:
- Hvad er din bedste sommerferie? Hvordan holdt I sommerferie i jeres hjem?
Sport
Tour de France, Wimbeldon, OL
- Hvilken slags sport har du dyrket tidligere?
Andre samtaleidéer:
- Tal om dagens måltid eller sæssones bedste råvarer.
- Jordbær, solbær, ribs, blåbær, majs
- Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare: Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner, hjemmelavet marmelade, agurker og tomater fra drivhuset
Sang/Afspillet musik
- Danmark nu blunder den lyse nat – Carl Nielsen
- I skovens dybe stille ro
Bordet
- Anret maden i madkurve og lad som om, I alle er på picnic i den smukke sommer – nu er det blot spisebordet, der er dækket med ternet dug og en del af maden er pakket i ”madpakke lignende” papir.
Find månedens blomst til bordet:
- Hyld
- Hyben rose
Rummet
- Lad de lyse tekstiler i rummet dominere.
Mærkedage
- Sommerferie
Andre samtaleidéer
- Hvad er din yndlings is?
- Tal om dagens måltid eller sæsones bedste råvarer.
- Hyben, hyldebær, mirabeller
- Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare: Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner
Sang/Afspillet musik
- Jeg gik mig ud en sommer dag
- Sommer, sommer og sol
Bordet
- Fyld en kurv med sommeræbler og stil den på bordet som pynt.
- Pynt bordet med skaller og sten fra stranden og stil små vaser med hybenrosegrene i. Det dufter af sol, strand og sommer i rummet.
Find månedens blomst til bordet:
- Asters
- Sommer roser
Rummet
- Fyld vaskebaljer op med sand, og stil dem i solen. Stil dem under bordet og lad beboerne sidde med tæerne i sandet, mens de spiser sommermad.
Efterår
Herunder er der idéer til mærkedage i efteråret, der kan fejres eller bruges aktivt til måltiderne.
Mærkedage
Øllets dag: 1. lørdag i september
Danske Ølentusiaster står bag øllets dag. Læs mere på danske ølentusiasters hjemmeside.
- Smagsprøvning på øl/lokale øl
- Mad med øl, fx ølkage, øllebrød m. hvidtøl
- Besøg på/af mikrobryggeri
- Samtaler om øl-historier:
- Bedste øl
- En sjov historie med øl
29. september: Mikkelsdag
– oprindeligt Høstens helligdag, Høstfest
- Indsamling af en udvalgte afgrøder
- Tilberedning af festmad
- Dæk bordene med ternede duge
- Pynt med halm og markblomster
- Musik og dans
- Syng “Marken er mejet”
- Hvordan fejrede man høstfest i gamle dage?
- Har du i din familie været med til at høste?
Andre samtaleideer
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner. Har du været jæger? Hare, græskar, svampe, blommer.
Sang/Afspillet musik
- Septembers himmel er så blå
Bordet
Pynt bordet med en løber af høstet korn eller halm. Det er smukt og sanseligt at røre ved.
Find månedens blomst til bordet:
- Høstanemoner
Rummet
Lån udstoppede dyr og lad dem stå rundt omkring i rummet.
Mærkedage
Æblets dag
Fejres både i september og oktober rundt om i landet. Æbledagen bruges til at hylde æblet. Vi har i Danmark omkring 250 oprindelige sorter og ca. 80 internationale sorter.
- Smage forskellige sorter
- Plukke æbler med hjem/måske i haven
- Lave æblesaft, æblegrød, æblekage, tørre æbleringe
- Tal om sorter – hvilken sort kan du bedst lide?
Kanelbollens dag: 4. oktober
Traditionen med kanelbollens dag stammer fra Sverige. Dagen fejres ganske enkelt med at bage og spise den traditionsrige kanelbolle. I Sverige konkurreres om den bedste opskrift.
- Bag kanelsnegle
- Tal om de mange ting, man kan bruge kanel til.
Efterårsferie: uge 42
I gamle dage hed ferien kartoffelferie, fordi børnene skulle have fri til at hjælpe med kartoffelhøsten.
- Hvordan oplevede beboerne kartoffelferien?
- Var de selv med i marken? Har de kendskab til tiden?
Bagedag/bag for en sag: Torsdag i efterårsferien
Den Store Bagedag er en ny tradition, der sætter fokus på bagning som en aktivitet, der kan samle familien. Den holdes altid i efterårsferien, hvor familier kan samles. Dagen kan også udvides til en støtte-aktion, hvor bagte kager sælges og overskuddet går til en god sag.
- Bag kager selv eller foreslå evt. pårørende at have dej med til boller, småkager eller andet
- Bag lækkerierne i fællesskab i de åbne køkkener. Så spreder der sig dejlige dufte og glæde.
16. oktober: Verdens Madvaredag
Verdens Madvaredag sætter fokus på den globale fødevaresikkerhed – hvordan producerer og fordeler vi fødevarer således, at ingen sulter og lider nød.
- Smag mad fra et andet land
- Anvend eksotiske krydderier
- Tal om andre lande og evt. om folk i andre landes udfordringer med at få mad på bordet.
31. oktober: Halloween
Allehelgens aften, som ofte bliver fejret på amerikansk vis nu med uhyggelig udklædning og udsmykning
- Udhul græskar og lav lygter til bordet/rummet
- Spis græskarsuppe
- Læs uhyggelige historier om hekse og genfærd
Sang/Afspillet musik:
- Nu falmer skoven trindt om land
Andre samtaleidéer:
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare: Egen køkkenhave, egnsretter, traditioner.
Har du været jæger? Fasaner, dådyr, tyttebær, ænder, hasselnødder.
Bordet
Pynt bordet med kvæder med farvede silkebånd.
Find månedens blomst til bordet:
- Hasselnødder grene
- Dahlia
Rummet
Lad rummet afspejle efterårets fordybelse ved at fylde det med gamle smukke bøger.
Læg en tynd bog som ”dækketallerken” – en bog hjemme fra hver beboer. Sørg for at dine egne yndlingsbøger er iblandt, så du og beboerne kan fortælle om dem og anbefale dem. Vær opmærksom på, at dette for demensramte beboere kan forvirre mere end glæde.
Mærkedage
10. november: Mortensaften
- Genfortæl historien bag Mortensaften ved bordet.
- Servér andesteg med diverse tilbehør fx kartofler, brunede kartofler, skysauce og rødkål.
- Beboerne kan hjælpe med at dække bord og skrælle kartofler.
Andre samtaleidéer
At læse bøger, at studere noget, fritidsinteresser, hvad kan vi lide at lave, hvad vil vi gerne lære
Bordet
Find månedens Blomst til bordet:
- Julerose
- Hyacint
Rummet
Novembers rum har brug for lys, – så start med diskrete lyskæder allerede.
Vikl evt. lyskæder om en krans, der så i december omdannes til en adventskrans.
Vinter
Herunder er der idéer til mærkedage i vinteren, der kan fejres eller bruges aktivt til måltiderne.
Mærkedage
Julekalender, pakkekalender, drillenisser, julehygge
- Bage pebernødder og julekager
- Spise risengrød med hvidtøl/saftevand
- Æbleskiver m. gløgg
- Risengrød
- Klip/lav julepynt, guirlander
- Find en egnet julekalenderbog og læs et kapitel højt hver dag
Adventsfejring: De fire søndage op til juleaften
- Adventskrans
- Print sange eller find sangbøgerne frem, og syng julesalmer sammen
13. december: Santa Luciadag
Læs om Luciadag og traditionen bag her.
- Der kan laves Luciabrød til eftermiddagskaffen. Her kan beboerne hjælpe med at bage.
- Inviter børnehave/skole til at gå Lucia-optog.
- Pynt med lys/LED-lys.
Julefrokost.
- Server sild, flæskesteg, julemedisterpølse, tarteletter, fiskefilet med remoulade, varm leverpostej med bacon og champignons, lune frikadeller, øl, sodavand og kold snaps.
- Steg evt. selv flæskestegen fra bunden, så duften kan sprede sig i køkkenet
- Pynt med nisser, gran og hjerter
- Print sange eller find sangbøgerne frem, og syng julesalmer sammen
24. december: Juleaften
Med julen fejrer vi Kristi fødsel. Før kristendommen blev indført fejredes julen for at glædes over at året vendte mod lysere tider.
- Fortæl hvor ordet jul kommer fra?
- Server andesteg med diverse tilbehør som fx brune kartofler, skysauce og rødkål. Til dessert ris a la mande med kirsebærsauce.
- Beboerne kan hjælpe med til at skrælle kartofler og dække et hyggeligt julebord.
- Se julegudstjeneste i TV
- Hvordan fejrede beboerne jul i deres barndomshjem? – hvilke særlige traditioner havde de?
- Lavede de julegaverne selv?
- Syng julesalmer og -sange
- Pynt et juletræ og lad de bedst gående danse omkring det
31. december: Nytårsaften
I aften fejrer vi årets sidste dag ifølge det gregorianske kalenderår, der blev indført i Danmark 1. marts år 1700.
- Server torsk med tilbehør fx sennepssovs, kartofler og kogte grøntsager som ærter, gulerødder og blomkål. Til dessert kransekage.
- Beboerne kan hjælpe med at skrælle kartofler og dække et festligt nytårsbord.
- Se dronningen nytårstale
- Se 90 års fødselsdagen på DR 1
- Snak om beboernes bedste nytårsaftener
Bordet
Gran, nelliker i appelsiner,
Hvis der er sne udenfor, tag lidt ind i et fad og lad beboerne mærke sne på hænderne
Lyskæder
Festligt nytårspynt til nytårsaften.
Find månedens blomst til bordet:
- Små tulipaner i pyntemos
- Julestjerner
Rummet
Lad rummet emme af dufte:
Brug en vandforstøver til at give det ægte gran et sprøjt, så det dufter over det hele.
Hæng appelsiner med nelliker, som I evt. laver sammen, op rundt omkring.
Mærkedage
6. januar: Helligtrekonger
Vi starter i mørke og tænder lys sammen
Andre samtaleidéer
Hvad synes du, er en dejlig ret at servere i januar?
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner: Torsk, kål, rødbeder, torskerogn, selleri, vinterporrer
Sang/Afspillet musik:
- Sne flokke kommer vrimlende
- I sne står urt og busk i skjul.
Bordet
Hvis der er sne uden for, så start eller slut måltidet med at hente et stort fad med nyfalden sne. Anret evt. isdesserten eller det udskåret frugt i fadet med sne og send fadet rundt.
Find månedens Blomst til bordet:
- Erantis – hvis vi er heldige
- Tulipaner
Rummet
Tænd LED-batterilys rundt om bordet, og lad lyset være dæmpet, når beboerne kommer til måltidet . Det kan skabe en særlig magisk rituel stemning. Vær dog opmærksom på, at demensramte beboere skal føle sig trygge.
Mærkedage
2. februar: Kyndelmisse
Lysmesse, når halvdelen af vinterhalvåret er gået.
- Syng “Det er koldt derude”
- Hvilken vinter er den koldeste, som du kan huske?
- Fejre Kyndelmisse med boghvedepandekager og æbleflæsk
- Tænde lys
- Bag æble-kanelmuffins med kyndelmisseæbler
14. februar: Valentines dag
Kærlighedens dag, som er en amerikansk tradition, der langsomt vinder frem i Danmark.
- Pynt op med hjerter
- Tal om kærligehedsbreve – Hvem har du været mest forelsket i i dit liv?
- Syng kærlighedssange
Fastelavn
Festen før fasten op til påske. Festen hvor man skræmmer vinterens mørke ånder væk.
- Bag fastelavnsboller til eftermiddagskaffen. Det spreder en skøn duft. Beboerne kan måske hjælpe med at bage?
- Udklædning og slå katten af tønden – inviter evt. pårørendes børn
- Lav Fastelavnsris og pynt riset med kager til kaffen eller andet tilbehør.
- Læs højt før måltidet om fastelavns historie og skikke – Fastelavnsdagene har navne efter mad: Fastelavnssøndag – flæsk/kød, Fastelavnsmandag – flæsk/kød, Hvidetirsdag – hvid mad, mælk med hvedeboller, æggesøbe, pandekager, Askeonsdag – første dag i fasten
- Syng “Fastelavn er mit navn”
- Hvornår var du sidst klædt ud?
- Hvordan holdt man Fastelavn, da du var barn?
- Har du nogensinde vundet en udklædningskonkurrence?
Pandekagedag: 1. tirsdag efter fastelavn
Pandekagedagen er oprindeligt en kristen tradition. Tidligere skulle man faste i 40 dage op mod Påsken. I disse 40 dage måtte man hverken spise hvidt mel, mælk eller sukker. For at tømme lagrene for disse råvarer inden fasten indførtes pandekagedagen.
- Bag pandekager
- Tal om lokale pandekage-traditioner, pandekager på mange måder – fx de gode, tykke fra Ærø
Andre samtaleidéer
Syng med beboerne i den mørke tid. Det giver liv at få sin stemme luftet.
Tal om dagens måltid eller sæsonens bedste råvarer.
Tal om erindringer, der er forbundet med hver enkelt råvare, egen køkkenhave, egnsretter, traditioner: Rosenkål, torskerogn, kålrabi, grød, Fastelavnsboller .
Bordet
Plant vintergækker i en potte midt på bordet og lad dem langsomt vokse op, så I kan følge dem hver dag.
Pynt:
Små kolde grene med knopper på.
”Indholdet” fra Tønde-slagning.
Mange hjerter til Valentins dag,- eller lad kærlighedsdagen vare hele ugen.
Find månedens blomst til bordet:
- Vintergæk
- Erantis
Rummet
Læg et lammeskind på ryggen af et par stole, – så de pludselig føles anderledes bløde.
Frugter og grøntsager, der er i sæson i vintermånederne, kan også bruges som pynt på bordet. Se hvilke det er her i oversigten.
