Wienersalat

Wienersalat

Sådan gør du:

  1. Lav en portion grunddressing til pålægssalat.
  2. Bland skivede kogte pølser, peberfrugt i tern og radiser i skiver i dressingen.
  3. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  4. Pynt med purløg og radiser.

Tygge/synkevenlig version

Wienersalaten kan også laves i en version, der er egnet for beboere med tygge/synkebesvær.

  1. Lav en portion grunddressing til pålægssalat.
  2. Blend skiverne af kogt pølse uden skind med peberfrugt, radiser og purløg.
  3. Tilsæt grunddressing, mens du blender, indtil salaten har en passende konsistens.
  4. Smag til med salt, peber og citron.

OBS: Undlad at pynte salaten med purløg og radiser til beboere med tygge/synkebesvær.

Mindre madspild

Har du modtaget mere mad, end beboerne kan spise?

Overvej om der er noget, der kan gemmes og bruges til en pålægssalat.

Ingredienser

Der bliver til ca. 10 anretninger

1 portion grunddressing
200 g kogte pølser i skiver
100 g grøn, rød eller gul peberfrugt i tern
1 bundt radiser i skiver
1 tsk. salt
1 tsk. peber
1 spsk. citronsaft

Pynt

2 spsk. purløg eller
2 spsk. rødløg
evt lidt af radiserne

Næringsindhold

Pr. 100 g Pr. person (60 g) I alt
Energi 793 kJ 476 kJ 4764 kJ
Protein 6,3 g 3,8 g 38 g
Kulhydrat 3,3 g 2 g 20 g
Fedt 17 g 10 g 101 g