Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Forskellige kødretter

Hakkebøf – Bøf Lindstrøm

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 175 grader varmluft (185 uden varmluft).
  2. Varm en pande op med fedtstof – Panden skal være meget varm.
  3. Læg bøfferne på panden.
  4. Krydre med salt og peber.
  5. Brun bøfferne på begge sider.
  6. Læg bøfferne i et ovnfast fad (de må gerne være taglagt)
  7. Sæt det ovnfaste fad med bøfferne ind i ovnen.
  8. Bøfferne skal have ca. 15-20 min
  9. Alternativt kan bøfferne også steges færdig på panden. Sørg for de får 4-5 min. på hver side efter de er brunet af.
  10. Bøfferne steges til 75 grader. Brug gerne et stegetermometer.

 

Koteletter

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 175 grader varmeluft (eller 185 grader uden varmluft).
  2. Varm en pande op med fedtstof – Panden skal være meget varm.
  3. Læg kødet på panden.
  4. Brun koteletterne på begge sider.
  5. Læg koteletterne i et ovnfast fad (de må gerne være taglagt).
  6. Sæt det ovnfaste fad ind i ovnen.
  7. Koteletterne skal have ca. 15-20 min

TIP:
Brug et stegetermometer – Koteletterne skal være 75 grader.

Spareribs – BBQ marinerede

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen på 160 grader varmluft, 170 grader uden varmluft.
  2. Læg spareribs i et ovnfast fad med bagepapir.
  3. Sæt fadet i ovnen i ca. 50 min
  4. Efter de 5o min. skrues ovnen op på 225 grader og spareribsene får yderligere ca. 10 min, til de er flotte gyldne
  5. Tag spareribsene ud af ovnen og server.

Medister

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 175 grader varmeluft eller 185 uden varmluft.
  2. Varm en pande op med fedtstof – Panden skal have høj temperatur.
  3. Læg medisteren på panden.
  4. Brun medisteren på begge sider.
  5. Læg den i et ovnfast fad.
  6.  Sæt fadet ind i ovnen ca. 15-20 min.
  7. Alternativt kan medisterpølsen steges færdig på panden.

TIP:
Brug et stegetermometer – medisteren skal være 75 grader.

Karbonader – skinkeschnitzler – paneret flæsk

Uanset hvilken af delene du skal tilberede, så er fremgangsmåden den samme.

Sådan gør du:

  1. Forvarm ovnen til 175 grader varmeluft (185 grader uden varmluft).
  2. Varm en pande op med fedtstof. Panden skal være meget varm.
  3. Læg kødet på panden
  4. Brun det på begge sider
  5. Læg kødet i et ovnfast fad (kødet må gerne overlappe hinanden)
  6. Steg kødet færdigt i ovnen i ca. 15-20 min.

TIP:

Brug et stegetermometer – kødet skal være 75 grader.

< Tilbage til forrige side

Husk de bløde løg!

Ikke nok med, at bløde løg der bliver stegt på panden skaber masser af duft, og får mundvandet til at løbe, det smager også herligt sammen med Bøf.

Lav en grillaften

I stedet for at stege bøfferne på panden og i ovnen, så lav dem på grillen.

Læs gode råd her til, hvordan du laver en hyggelig grillaften.