Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Energi og energibehov

Energi har alle brug for

Alle mennesker har behov for energi. Mængden af energi, der er behov for, varierer meget. Den enkeltes energibehov er blandt andet afhængig af:

  • Alder
  • Højde
  • Vægt
  • Fysisk aktivitet
  • Evt. sygdom

Der findes flere formler til beregning af energibehov.

Denne oversigt kan give dig et godt overblik:

Skemaet er udviklet af Sundhedsstyrelsen og findes på side 15 i denne vejledning.

Hvor får vi energi fra?

Alle makronæringsstoffer bidrager med energi:

  • 1 g protein indeholder 17 kJ eller 4 kcal
  • 1 g kulhydrat indeholder 17 kJ eller 4 kcal
  • 1 g fedt indeholder 37 kJ eller 9 kcal
  • 1 g alkohol indeholder 29 kJ el. 7 kcal

Hvad er forskellen på kcal og kJ?

Nogle gange opgøres energi i kcal (kalorier). Andre gange opgøres det i kJ (kilojoule).

Det er to forskellige måder at tælle energiindholdet på, som godt kan forvirre, og derfor ikke skal blandes sammen.

Forholdet mellem kcal og kJ er:

  • 1 kcal = 4,184 kJ
  • 1 kJ = 0,24 kcal
  • 1 MJ = 1.000 kJ
  • 1.000 kcal = ca. 4,2 MJ

Normaltspisende

Er beboeren rask og normaltspisende, skal maden sammensættes, så energien fordeles ca. på følgende måde:

  • Kulhydrat: 50 E%
  • Protein: 18 E%
  • Fedt: 32 E%

Den normaltspisende får altså hovedparten af energien fra kulhydrater, som overvejende skal være i form af grove fiberrige produkter som groft brød, grove grøntsager og frugter. Normaltspisende anbefales at følge De officielle Kostråd.

Småtspisende

Er der derimod tale om en småtspisende eller en underernæret beboer, anbefales følgende energifordeling:

  • Kulhydrat: 30-35 E%
  • Protein: 15-20 E%
  • Fedt: 50 E%

Den småtspisende får altså hovedparten af sin energi fra fedt. Det er vigtigt at minimere indtaget af kostfibre. Samtidig er andelen af protein øget.

Derudover er det en god idé at give et tilskud af vitamin- og mineraltablet dagligt.

Er du i tvivl?

Er du i tvivl, om en beboer får den rette energifordeling, så kontakt diætisten.

< Tilbage til forrige side

Makronæringsstoffer

Makronæringstofferne fedt, protein og kulhydrat får du fra forskellige typer mad.

Læs mere her.

Ernæringsspil

Har du prøvet Mad og Måltiders ernæringsspil?

Spillet er en sjov måde at øve dig i de ernæringsmæssige udfordringer i arbejdet med ældre.

Læs mere om spillet her.