Project Description

Mad
Måltider
ERNÆRING
ØKONOMI
HYGIEJNE
Værktøjer

Boller med sprød skorpe

Nybagte boller dufter og smager vidunderligt – de her er lækre både til morgenmad og mellemmåltider.

Sådan gør du dag 1:

  1. Opløs gæren i vandet.
  2. Rør de øvrige ingredienser sammen i en røremaskine eller i en skål.
  3. Hold lidt af hvedemelet tilbage, til du har den rette konsistens – det skal minde om en tyk grød
  4. Hvis du bruger en røremaskine: Rør dejen i ca. 10 minutter til den har samlet sig og er blevet sej og “lang”.
  5. Hvis du rører dejen i en skål: Rør lidt i dejen 4 gange henover de næste 15 minutter til dejen bliver sej og “lang”.
  6. Skålen filmes og dejen sættes i køleskab til dagen efter.

Sådan gør du dag 2:

  1. Tag dejen ud af køleskabet. (Den skal gerne være hævet op – ellers lad den stå ude 1 times tid)
  2. Tænd ovnen på 250 grader
  3. Gør bageplade klar med bagepapir
  4. Form bollerne med en ske dyppet i vand og sætte dem på  pladen med bagepapir.
  5. Dyp skeen i vand mellem hver bolle. Så undgår du, at dejen klistrer til skeen.
  6. Sæt bollerne i ovnen ved 250 grader i ca. 10 minutter.
  7. Bollerne er færdigbagte, når det lyder hult, når du banker på bunden af dem med en finger.
  8. Tag bollerne ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.
  9. Skær først bollerne, når de er helt afkølede.

broedSådan får du blødere skorpe

Læg film over de let afkølede boller for at gøre skorpen blød. Bollerne kan også bages med lidt vand i ovnen, fx i en separat bradepande. Det giver fugt til bollerne.

 

 

 

Sådan er næringsindholdet i bollerne

broed-og-boller

 

 

 

< Tilbage til forrige side
DuftendeVegetarHalal

Ingredienser

Der bliver ca. 20 boller

  • 1 liter koldt vand
  • 10 g gær
  • 180 g groft mel, fx grahamsmel
  • 900 – 1200 g almindeligt hvedemel, fx fint sigtet
  • 2 spsk. salt (24 g)

Du kan regulere mængden af salt – nogle vil synes, at 24 gram er lige underkanten – prøv evt. med ½ spsk (6g) mere.

Mindre madspild

Frys overskydende boller og brug dem senere.

Når du skal bruge dem, skal du lade dem tø op, før du sætter dem i ovnene i 5-10 minutter ved 180 gr.

Så smager bollerne som nybagt igen.