Vælg hvilken kommune, du vil besøge

Æggekage: Purløg

aeg-og-aeggebaegerDenne ret kan også spises af beboere, der ønsker at spise halal.

Æggekage, der simrer på panden, dufter dejligt og er med til at vække beboernes appetit.

Sådan gør du:

  1. Bland og rør æg med fløde, kvark og sødmælk.
  2. Tilsæt salt og peber.
  3. Smelt lidt smør på en pande ved middelvarme.
  4. Hæld blandingen på panden, når smørret bruser.
  5. Bag/steg æggekagen på panden i 10-15 minutter.
  6. Læg gerne et låg over panden, men tag det af og løft lidt op i siderne på æggekagen undervejs og vip ubagt æggemasse ned på panden.
  7. Æggekagen er færdig, når den er fast i konsistensen.
  8. Servér æggekagen med klippet purløg på toppen.

OBS: Beboere med tykke/synkebesvær skal ikke have purløg på toppen af æggekagen.

Har I småtspisende beboere?

Æggekagen kan gøres både mere energi- og proteinrig til småtspisende beboere.

Sådan gør du:

  1. Udskift noget af sødmælken med ekstra fløde.
  2. Brug skyr i stedet for kvark.

Næringsindhold i æggekage med purløg

Denne næringsoversigt gælder kun for æggekagen alene. Der er altså ikke medregnet eventuelt fyld. Bruger du grønne rester i æggekagen, vil næringsindholdet ændrer sig en smule i en mere energifattig retning. Omvendt vil fedt- og proteinindholdet stige, hvis du laver småtspisende-versionen.

aeggekage

farveforklaring

Ingredienser

Der bliver 10 små anretninger

  • 8 æg (400 g)
  • 1 dl fløde (100 g)
  • 2 dl sødmælk (200 g)
  • 1,3 dl kvark (130 g)
  • 2 tsk. salt (10 g)
  • 1 tsk peber (3gr)
  • 25 gr smør

Pynt

  • ½ bundt purløg (15 gr)

Mindre madspild

Til denne æggekage er det oplagt at bruge grønne rester fra køkkenet. Det kan for eksempel være kogte kartofler eller andre grøntsager, der kan give nyt liv til en lækker æggekage.