Svinekødsretter
Karbonader – koteletter – skinkeschnitzler – paneret flæsk
Uanset hvilken af delene du skal tilberede, så er fremgangsmåden den samme.
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 175 grader varmluft (185 grader uden varmluft).
- Varm en pande op med fedtstof. Panden skal være meget varm.
- Læg kødet på panden.
- Brun det på begge sider.
- Læg kødet i et ovnfast fad (kødet må gerne overlappe hinanden).
- Steg kødet færdigt i ovnen i ca. 15-20 min.
TIP:
Brug et stegetermometer – kødet skal have en kernetemperatur på 75 grader.
Rå frikadellefars
Sådan gør du:
Dag 1:
- Frikadellefarsen tages ud af fryseren og optøes i køleskab. Læg farsen i en bakke, så eventuel kondensvand ikke drypper på øvrige varer i køleskabet.
- Forventet optøningstid: 24 timer.
Dag 2:
- Skulle farsen ikke være helt optøet kan det tages ud ½ time før anvendelse.
- Opvarm en pande og kom lidt smør på til at stege i.
- Frikadeller steges til de er gyldne. Brug evt. en spiseske til at forme frikadellerne.
Spareribs – BBQ marinerede
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen på 160 grader varmluft, 170 grader uden varmluft.
- Læg spareribs i et ovnfast fad med bagepapir.
- Sæt fadet i ovnen i ca. 50 min
- Efter de 5o min. skrues ovnen op på 225 grader og spareribsene får yderligere ca. 10 min, til de er flotte gyldne
- Tag spareribsene ud af ovnen og server.
Medister
Sådan gør du:
- Forvarm ovnen til 175 grader varmeluft eller 185 uden varmluft.
- Varm en pande op med fedtstof – Panden skal have høj temperatur.
- Læg medisteren på panden.
- Brun medisteren på begge sider.
- Læg den i et ovnfast fad.
- Sæt fadet ind i ovnen ca. 15-20 min.
- Alternativt kan medisterpølsen steges færdig på panden.
TIP:
Brug et stegetermometer – medisteren skal være 75 grader.