Om Måltidshåndbogen

Velkommen til Måltidshåndbogen!

Måltidshåndbogen er til dig, der arbejder på et plejecenter i Odense Kommune.

Bogen skal ses som en guide og et inspirationsværktøj i forlængelse af det kompetenceløft, I har gennemgået i form af Måltids Certifikater og Iværksætteruddannelse.

Måltidshåndbogen giver dig informationer om stort og småt, der knytter sig til mad, måltider, ernæring, økonomi i madkasserne og hygiejneregler. Derudover indeholder den også forskellige værktøjer, der kan være relevante i jeres hverdag.

Måltidshåndbogen støtter op om Sammen om bedre måltider, som er Odense Kommunes strategi på mad- og måltidsområdet.

Strategien handler om tilgangen til mad og måltider, om råvarer og rammer. Den er er formuleret som 6 fælles politiske værdier i korte og præcise statements:

1. Gør måltidet til en stjernestund

Måltidet giver livsglæde og kvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den enkelte og fællesskabet.

2. Sæt gryden i kog

Lær at lave mad og lær det fra dig. Madlavning kan være et aktivt bindeled mellem kulturer og generationer og skabe både færdigheder, identitet og fællesskab.

3. Spis klogt og bliv klog

Maden laves med omtanke og afsæt i viden om god ernæring og giver gode betingelser for læring og livsudfoldelse.

4. Brug den fynske køkkenhave

Maden laves af friske råvarer af god kvalitet. De høstes lokalt og vælges med respekt for årstiderne. Dyrk det fynske og favn verden.

5. Nemt at vælge sundt

Lige og let adgang til god og sund mad er målet. Gode rammer og tilbud hjælper den enkelte til at vælge den gode og sunde mad. Viden og valg skal gå hånd i hånd.

6. Mærk på smagen

Mad der dufter godt, smager godt og ser lækkert ud, er med til at skabe nydelse. Mad kan vække alle sanser. Det kan give mod på at prøve noget nyt.

Hvad vil virke hos jer?

Tag udgangspunkt i det, der vil virke hos jer. Pluk i ideerne, og del gerne jeres erfaringer med kolleger på de andre plejecentre og med os i det ernæringsfaglige team via inspirationshjørnet.

Det ernæringsfaglige team står altid klar, hvis I har brug for gode råd og sparring. Brug os! – vi kommer gerne forbi. Fortæl os også gerne, hvis I mangler noget på siden. Så udvikler vi det, og tilføjer det på siden.

Mad skal være en nydelse og måltidet en stjernestund, som er med til at give livskvalitet. Nogle gange er det de små justeringer, der gør en kæmpe forskel. Bring derfor gerne din Måltidsiværksætter i spil, og brug hinanden på tværs af afdelinger og vagter.

Rigtig god læselyst

Gitte Breum
Chef Mad og Måltider – I den gode smags tjeneste

 

Holdet bag bogen:

Udover vores dygtige hold af medarbejdere i Mad og Måltider i Odense, har følgende været med til at udarbejde måltidshåndbogen:

Caroline Boutrup Nielsen – fagjournalist og prof. bach. i ernæring og sundhed

Mail: Caroline.boutrup@live.dk, Tlf: 40768613

Helge Hundahlwebudvikling og online marketing

Mail: hh@helgehundahl.dk Tlf: 23250134

Frank Høedt – illustrator, Brain And Circus

Mail: gladlillecowboy1@gmail.com Tlf.: 52342935

Carsten Lunding – kok

Mail: carstenlunding@godmail.dk Tlf.: 29261611

Claus Angelobager og smagsdanner

Mail: smagsdanner@gmail.com Tlf.: 24652279

Annie Hagel – journalist

Mail: hagel@mail.tele.dk Tlf.: 24622912

Mette Martinussenkok og madkunstner

Mail: mette@mettemartinussen.dk Tlf.: 40811810

Lisbeth Vestergaard Jørgensen – projektkoordinator

Mail: lisbeth-vj@hotmail.com Tlf.: 25391171